MILJØ OG MATERIALER SKAL PASSE SAMMEN
Husk, at sten og mørtel skal passe til det miljø, I bygger i. Kystnære områder er i en højere eksponeringsklasse og stiller andre krav til materialer end fx i byområder.
Se introduktionen til Bud 5
Hvorfor
Eksponeringsklassen stiller krav til materialerne. Jo højere klasse, jo hårdere belastning af muren. Materialer, som ikke overholder minimumskravene i skemaet, vil nedbrydes. Det kan forårsage alvorlige følgeskader, især hvis ståldele korroderer.
Hvis du ændrer de foreskrevne materialer, påtager du dig ansvaret for holdbarhed.
Hvordan
Eksponeringsklassen skal være fastlagt i projektet. Klassen angives med MX1 til MX5 og fortæller, hvor belastet murværket er af fugt og frost og evt. salte. Materialer skal som minimum være egnede i den aktuelle eksponeringsklasse. Vær opmærksom på, at der ikke altid direkte står en eksponeringsklasse på materialerne.

*) MX3.2: Udsat for kraftig opfugtning, og frost. Huse uden udhæng er typisk MX3.2, og det gælder også for huse i 3 etager eller mere. Facader og gavle som vender mod syd el-ler vest, og ligger uden læ fra andre bygninger, kan også være MX3.2, selvom det er et 1-plans hus med udhæng.
Mere viden & vejledning
Du kan finde en vejledning vedr. eksponeringsklasser her (herunder hvordan de ”oversættes” til de gamle passiv – moderat – aggressiv miljøklasse):
https://www.mur-tag.dk/materialer/murvaerk/eksponeringsklasser/
Murerhåndbogen, detaljer som viser hvor murværket er mest udsat, se side 10 ff:
https://www.mur-tag.dk/fileadmin/user_upload/Editor/filer/Teknik_diverse/MHB16_final.pdf
https://www.mur-tag.dk/udfoerelse/opmuring/vinterforanstaltninger/
RELATEREDE WEBDOCS OG WEBINARER
AFHOLDT D. 23.11.2020 kl.13
Mørtel
Den rigtige muremørtel er afgørende for holdbart murværk. Som rådgiver er det vigtigt at have en viden omkring de forskellige typer af mørtel, og i hvilken sammenhæng, de kan bruges. I dette webinar får du en grundig indføring i, hvad du som rådgiver skal vide om mørtler.
AFHOLDT D. 23.11.2020 kl.11
Holdbarhed for murværk
Murværk bliver påvirket af det miljø, det befinder sig i. Vand, salt og frost er nogle af de eksponeringer, der kan påvirke murværket, og som ingeniører og arkitekter bør tage højde for. I dette webinar får du en grundig indføring i, hvad du som rådgiver skal vide om holdbarhed og eksponeringsklasser.
PARTNERE OG SPONSORER





