GØR MURVÆRKET TIL EN DEL AF BYGVÆRKET
Murværket skal tilpasses bygværkets udformning og udtryk. Husk at gennemtænke, hvad murværket skal kunne modstå. For eksempel kan bygværk uden tagudhæng eller murværk i terræn stille andre krav til detaljer, materialer og udførsel. Tænk dit bygværk igennem og vær bevidst om, hvordan murværket eksponeres i bygværket.
Se introduktionen til Bud 2
Hvorfor
Murværket skal tilpasses de påvirkninger, som bygningens samlede konstruktioner bevirker. Moderne arkitektur betyder ofte tag uden udhæng og store vinduespartier, som afleverer meget vand til sålbænk og murværk. Den hårde belastning med stor vandpåvirkning kan forårsage forvitring af fuger og misfarvninger af murværket. Mursten, som teknisk har en god holdbarhed overfor vand og frost, kan få et uønsket ud-seende og blive misfarvede ved stor vandpåvirkning.
Murværket bliver hårdt belastet uden tagudhæng. Store vinduesarealer ”afleverer” meget vand.
Store vinduespartier kan også give udfordringer med bortledning af indtrængende vand. Overvej om fugtspærren leder vand ned i / oven i andre vinduer (V1 – V3)
Hvordan
Overvej hvilke konsekvenser, bygningens arkitektur og detaljer har for murværk og materialer. Murværk i facader, som belastes lokalt af meget vand, skal henregnes til eksponeringsklasse MX3.2, også selv om bygningen ligger beskyttet mod vind og vejr. Det gælder især sålbænke, murkroner, skorstene, altaner mv.
Et særligt opmærksomhedspunkt er murværk i terræn. Denne løsning kræver en ekstra fugtspærre i formuren. Da de nederste skifter af murværk i facaden under denne fugtspærre, vil suge fugt, kan der forekomme både farveændringer (mørkfarvning) af mursten og fuger, såvel som saltforvitring pga. salte, der suges op fra jorden.
Kontakt murstensleverandøren for erfaringer om murstenens udseende ved stor vandpåvirkning, og specielt hvis murstenene skal anvendes til murværk i kontakt til terræn.
I Murerhåndbogen findes eksempler på den relative eksponering af bygningsdele.
Eksempler på relativ eksponering af konstruktions dele. Fra ”Murerhåndbogen”
Mere viden & vejledning
Eksponeringsklasser generelt:
https://www.mur-tag.dk/materialer/murvaerk/eksponeringsklasser/
Relativ eksponering af bygningsdele, Murerhåndbogen 2016, side 14 til 16.
Murværk i terræn, se konstruktionsdetaljer: